
Nyt tag eller tagrenovering? Vi hjælper dig
Uanset om dit tag skal udskiftes helt eller blot renoveres, står vi klar med professionel rådgivning og solidt håndværk.
Få et tilbud på dit tag
Nyt tag eller tagrenovering?
Når dit tag trænger til udskiftning, skal du forholde dig til de forskellige tagløsninger som paptag, fladt tag, tegltag, eternittag og ståltag.
Ud fra vores erfaring rådgiver vi dig, så vi finder den rette tagtype til lige netop din ejendom. Måske kommer vi frem til, at det blot er en tagrenovering, der skal til.
Vi kommer gerne forbi og laver et tageftersyn, så du bliver klogere på tagets tilstand – og om renovering eller efterisolering er den rette løsning.
Det klarer vi for dig
- Nyt tag og komplet tagudskiftning
- Tagrenovering og reparation af utætheder
- Efterisolering af tag og loft
- Stern, vindskeder og gavl
- Kviste, ovenlys og tagvinduer
- Gangbro, tagrender og nedløb






Vi rådgiver om tagtypen
Vi finder den løsning, der passer til huset, konstruktionen og din økonomi.
Tegltag
Klassisk og holdbart tag med lang levetid og et udtryk, der klæder de fleste danske huse.
Eternittag
Vedligeholdelsesvenligt og prisvenligt tag i mange farver – et solidt valg til villaen.
Ståltag
Let tagløsning, der ofte kan lægges oven på den eksisterende konstruktion.
Paptag og fladt tag
Tæt løsning til flade og lavthældende tage på hus, tilbygning, garage og carport.
Stern, vindskeder og gavl
Stern, vindskeder og gavl er centrale dele af husets klimaskærm. De beskytter tagkonstruktionen og facaden mod vind og vejr og forhindrer, at fugt trænger ind. Er de nedslidte, kan det føre til fugt- og vandskader, som er dyre at udbedre.

Stern
Sternbrædderne sidder på enderne af tagspærene og beskytter tagkonstruktionen mod vand og vejr. De slides derfor naturligt med tiden, og vi udskifter nedslidte brædder og sikrer korrekt montering.

Vindskeder
Vindskeder er monteret parallelt med tagets hældning. De har samme funktion som stern, og derfor påføres de også med tiden en del slitage. Vi skifter dem, inden fugten trænger ind.

Tagrender
Zink og stål er de mest anvendte tagrendetyper. Utætte eller tilstoppede tagrender og nedløb leder vand ned ad facaden – vi udskifter dem og kommer også gerne og renser dem for dig.

Gavl
Gavlen er den øverste trekantede del af endemuren – ofte beklædt med træ. Vi udskifter rådne brædder, lukker revner og sprækker og giver gavlen en tæt og vedligeholdelsesvenlig beklædning.

Gavl med glas
Vil du have mere lys og udsigt, kan gavlen åbnes op med store glaspartier. Vi tilpasser konstruktionen, sikrer tæt overgang til tag og facade og monterer vinduerne, så gavlen både bliver lys og velisoleret.
Lad os tage en snak om dit projekt
Skriv kort om din opgave, så vender vi tilbage med en uforpligtende snak og et tilbud. Du er også altid velkommen til at ringe.